Gnocci er såre simpelt at lave, men det tager lidt tid. Dejen består af kogte kartofler, et æg, lidt hvedemel, lidt olie og krydderier. Du kan selv spise det med lige præcis den sauce, du har lyst til. Særligt populært er pesto. I dag har jeg lavet det med krydret tomatsauce. Det er billigt og smager rigtig dejligt til. Denne ret jeg har lavet er til fire sultne mennesker, eller to gange aftensmad for to mennesker.

Gnoccien er baseret på opskriften "kartoffelgnocci" fra den italienske kogebogsbibel "Sølvskeen". Dog har jeg her lavet en lidt anderledes variant. 

Find opskriften nederst på siden.

Først tilbereder du gnoccidejen. Du starter med at koge et kg kartofler med skræl på i rigelig tid. Hvis du ikke har en kartoffelmoser (det har jeg fx ikke), kan du koge dem i lidt ekstra tid, da det gør kartoflerne nemmere at mose bagefter. Stik en gaffel eller en kødpind i en af kartoflerne, når du har kogt dem i et stykke tid. Hvis den uden videre smutter ud og ned i gryden igen, har kartoflerne fået nok. Hæld vandet fra og tag en lille urtekniv og hiv forsigtigt skrællet af kartoflerne.

Saml alle kartoflerne i en skål, tag en gaffel og mos kartoflerne godt. De skal være helt moste. Rør mel, æg, lidt salt og et skvæt olivenolie i dejen. 

For at dejen skulle smage af noget tilføjede jeg oregano, et fed presset hvidløg og stærk cayennepeber. Jeg har ikke kunne opdrive denne cayennepeber i Danmark, og derfor køber jeg den religiøst, når jeg er i Frankrig. Den minder utrolig meget om chili. Den er stærkere en almindelig cayenne. Derfor kan du også benytte chili. Oregano er jo obligatorisk for det italienske køkken, og hver gang jeg bruger det i mad, bruger jeg det altid meget liberalt. Man kan aldrig få for meget oregano i maden. Bland krydderierne i dejen og ælt indtil dejen er elastisk. Pas på med ikke at tilsætte for meget mel. Ælt det, som du ville med et brød, indtil det er medgørligt og ikke klistrer for meget. 

Nu skal du lave gnoccierne. Start med at koge en gryde med vand tilsat salt. Tag et pænt stykke af dejen og rul det ud til en lang tynd pølse. Nu skal du skære den over i bitte små stykker, som du kan se på billedet. Pas på stykkerne ikke bliver for store, da det vil virke meget voldsomt og gummiagtigt i munden, når du spiser dem. Fordel dem på et stykke bagepapir med det samme. Læg dem endelig ikke en skål, da de så klistrer sammen, og så kan du sådan set starte forfra. 

Plop gnoccierne ned i gryden - tag en håndfuld eller to ad gangen. Det dejlige ved gnoccier er, at de fortæller dig selv, hvornår de er færdige. Når de stiger til vejrs, er de færdige, og du kan fjerne dem med en hulske og hælde over i en skål. Mens du laver gnoccierne, kan du også lave saucen. Jeg har ikke taget billeder af saucen i denne omgang, da saucen er temmelig standard. Jeg brugte et hakket løg, en dåse hakkede tomater og overøste med en liberal omgang oregano, herbes de provence (du kan også bruge rosmarin, basilikum og timian) to fed presset hvidløg, chili og salt. Det vigtigste er, at du fylder saucen med krydderier, så den virkelig smager af noget. Du skal ikke være bange for at give den gas med smagssanser i saucen.

Forvent at gnoccierne vokser lidt i vandet. Her på billedet kan du se en halv portion af gnoccidejen. Server gnoccien med tomatsaucen og din yndlingssalat. 

Velbekomme.